Pige med høne

Hønsefødder og Gulerødder

Fra vild fugl til landbrugsdyr

Vi dykker ned i hønsenes verden. Vi tager først en snak om hønsenes historie- fra vild fugl til landbrugsdyr. Herefter kommer sanserne rigtigt i spil, når vi undersøger hvorfor hønen ser ud- og gør som den gør. Kigger på fjer, hønsemad og hønsemaden efter den er kommet ud igen. Pyh! Og hvordan og hvorfor hønseæg er som de er. Og hvilken del af ægget bliver egentlig til kyllingen?
Til slut får vi besøg af ’Grå’ som er naturcentrets tamme hane. Ham kan børnene ae og han stiller formodentligt op med et imponerende galeri, så vi alle rigtig kan høre hvor stor og stærk en hane han er!

Forløbet foregår indendørs og kan evt. bookes til en dag hvor I, i forvejen, er på besøg i børnehuset.
Byg gerne selv videre på temaet resten af dagen og leg lege om høns og kyllinger, syng sange om høns eller server mad med kylling eller æg. Eller hvad I nu lige præcis kan finde på af aktiviteter som også handler om høns.