start på hovedindhold

NAT i Naturen – På Kanaløen

Lørdag den 20. juni kl. 15.45 – søndag den 21. juni kl. 10.00

For alleJuniPå tur i mørket

Vi mødes kl. 15.45 ved færgelejet i Mellerup og sejler i fællesskab til Kanaløen. Her sætter vi camp op. Det er muligt at låne hængekøjer, liggeunderlag og soveposer. Man er også velkommen til at medbringe eget telt eller håbe på plads i et af øens sheltere.

Vi nyder naturen og den fredfyldte stemning på den lille ø i fjorden. Naturvejlederne medbringer fiskestænger, snittegrej og andre redskaber til frivillige aktiviteter. Vi laver fælles aftensmad og morgenmad over bål – alle hjælper til med madlavning, opvask og oprydning.

Naturvejlederne medbringer al mad og nødvendigt grej. Det kræver ingen erfaring med udeliv eller madlavning over bål.

Medbring: Snacks, drikkedunk, personligt udstyr og tøj efter vejret
Afgang næste morgen: Færgen sejler kl. 09.30. Vi hjælper hinanden med at efterlade øen pæn og ren.
Maks. antal: 35 deltagere
Pris: 100 kr. pr. voksen / 50 kr. pr. barn
Tilmeldingsfrist: Fredag den 12. juni kl. 9.00

NB: Angiv ved tilmelding, hvor mange soveposer, hængekøjer og liggeunderlag I ønsker at låne – samt om I sover i eget telt. Lån af grej er efter "først til mølle" princippet. 

 

Ved tilmelding, er det vigtigt at i indsender en blanket pr person. Altså skal formularen udfyldes tre gange hvis i er tre.

Tilmelding