Stærekasse

Dansk navn: Stær

Latinsk navn: Sturnus vulgaris

Orden: Spurvefugle (Passeriformes)

Kropslængde: 21 cm

Levested: Europa gennem Asien til det centrale Sibirien. Indført til Nordamerika, Australien og New Zealand

Der er ikke de store forvekslingsmuligheder med andre fugle, men stæren kan på afstand måske minde om en solsort. Stæren har om sommeren en blågrøn og lilla metalglans, og om vinteren er den brunlig med hvide pletter på brystet.

Stæren kan gengive andre fugles sang og endda melodier fra mobiltelefoner.

Stæren er både en trækfugl og en standfugl. Stæren er en meget almindelig fugl her i Danmark. Når stærene trækker, får vi i efteråret besøg af store skandinaviske flokke, som ikke unormalt indeholder op til 500.000 individer. Den slags store flokke kaldes for sort sol, idet at der er så mange, at de næsten kan dække solen. De overnatter i store flokke i rørskove ved vestkysten især. De flokke som trækker fra Danmark, overvintrer i England.

Stæren lever både på åbent land, i byer, skove og haver. Den lever af insekter, edderkopper, orme, frugter og bær.

Stæren yngler i huler, spættehuller og gerne redekasser. Som redemateriale bruges blandt andet malurt og kodriver, der holder parasitter og andet utøj væk. Stæren er redesnylter og kan derfor finde på at lægge æg i andre stæres reder. Men hvis de fremmede æg opdages, kastes de ud af reden, inden stæren selv lægger sine æg.

Stæren yngler fra april til juni og får 1-2 kuld om året. Et kuld består af 4-6 æg, som ruges ud i løbet af 12-13 dage. Efter 20-22 dage forlader ungerne reden.

Dansk navn: Spætmejse

Latinsk navn: Sitta europaea

Orden: Spurvefugle (Passeriformes)

Kropslængde: 14 cm

Levested: Fra det sydlige Skandinavien til Mellemeuropa og Sydeuropa, gennem Rusland og Sibirien, helt til stillehavskysten, videre sydpå til Kina, Sydøstasien og Indien

Spætmejsen er en lille kompakt fugl. Den kan kendes på den gråblå overside, den lyse underside og den sorte streg igennem øjet.

Spætmejsen er den eneste danske fugl der både klatre op og ned af træstammer.

Spætmejsen er ikke en mejse, men tilhører sin egen familie med kun én art i Danmark. Der findes to underarter; øst for Storebælt findes Sitta europaea europaea, og på Fyn og Jylland findes Sitta europaea caesia.

Spætmejsen findes især i Østjylland og på øerne, hvor den lever i gammel løvskov. Den er en standfugl og er det faktisk i så høj grad, at den mangler på mange af de små øer, som ellers har gode levebetingelser.

Spætmejsen lever om sommeren af insekter og edderkopper, mens den om vinteren primært lever af bog, agern, hasselnødder og frø, som den hamstrer i løbet af efteråret og putter i forrådskamre. Når den skal have hul på en nød, sætter den nøden fast i en barkrevne og hakker hul i den med næbet.

Spætmejsen er en hulruger og bruger gerne et gammelt spættehul. På grund af manglen på spættehuller i træerne er der stor konkurrence mellem spætmejser, mejser, stære og fluesnappere om at få hullerne. Når spætmejsen finder et spættehul, laver den hullet mindre ved at kline ler omkring hullet, så de større fugle ikke kan komme ind. Den bruger dog også gerne redekasser netop på grund af manglende redepladser.

Spætmejsen får 1 kuld unger om året. Omkring den 1. maj lægger spætmejsen 5-8 æg, som den ruger på i 14-15 dage, hvorefter de klækker. Efter yderligere 23-25 dage flyver ungerne fra reden.