Rødhalskasse

Dansk navn: Rødhals

Latinsk navn: Erithacus rubecula

Orden: Spurvefugle (Passeriformes)

Kropslængde: 14 cm

Levested: Europa, Nordafrika og i det vestlige Asien.

Rødhalsen er en meget almindelig trækfugl i Danmark. Den er af mange kendt under navnet Rødkælk. Den kendes nemt på den røde hals og kan ikke forveksles med andre danske fugle.

Rødhalsen er en lille fugl der ses i Danmark hele året. Hannerne bliver de milde vintre over, men hunnerne og ungfuglene trækker mod Syd- og Vesteuropa. Mange af de rødhalse man ser i Danmark i løbet af vinteren er dog trækfugle fra andre lande i Skandinavien.

Rødhalsen lever insekter, edderkopper, orme, snegle, frø og bær. Rødhalsen også ofte ved foderbrættet.

Rødhalsen yngler oftest i løv og blandet skov, hvor den bygger sin rede i hulrum. Rødhalsen får ofte 2 kuld unger om året. Første kuld æg bliver lagt fra maj, og de 4-6 æg bliver ruget ud i løbet af 13-14 dage. Ungerne forlader reden efter 12-15 dage, men er først selvstændige efter ca. 3 uger.

Dansk navn: Grå fluesnapper

Latinsk navn: Muscicapa striata

Orden: Spurvefugle (Passeriformes)

Kropslængde: 14 cm

Levested: Udbredt i hele Europa, det nordligste Afrika og østpå til Centralasien

Den grå fluesnapper er den største og mest talrige af fluesnapperne. Det er en gråbrun trækfugl, der ikke gør meget væsen af sig, hverken med farve eller lyd. Grå fluesnapper sidder ofte på en udgået gren, hvor den kigger efter insekter, den kan jage.

Den grå fluesnapper er en ret almindelig ynglefugl der lever i åben løvskov eller blandet skov, parker, frugtplantager eller store haver.

Den grå fluesnapper får 2 kuld om året, og redeplaceringen kan variere meget - lige fra jordhøjde til 5-6 meter oppe på en mur.

Hannen fodrer hunnen lige fra redebygningens begyndelse. Til gengæld står hunnen for æggene. Hun lægger 4-5 æg omkring den 1. juni og ruger på dem i 12-14 dage, hvorefter de klækkes. Efter yderligere 12-15 dage forlader ungerne reden.

Dansk navn: Hvid vipstjert

Latinsk navn: Motacilla alba

Orden: Spurvefugle (Passeriformes)

Kropslængde: 18 cm

Levested: Meget udbredt i Europa og Asien

Hvid vipstjert er en meget almindelig trækfugl herhjemme og kan ses i hele landet. Den er let at genkende med sine sort/hvide farver og den lange hale (stjert), der vipper næsten hele tiden.

Hvid vipstjert kommer til landet i marts/april efter at have overvintret i middelhavsområdet. Den holder til i vidt forskellige biotoper, dog ikke i decideret skov eller by.

Hvid vipstjert lever af insekter, som den finder ved jorden eller fanger i luften.

Hvid vipstjert yngler i territorier og fortrinsvis i nærheden af vand, hvor der som regel er føde.

Hvid vipstjert får som oftest 2 kuld om året, hvor det første kuld på 5-6 æg bliver lagt i et hulrum først i maj. Hunnen ruger på æggene i 13-14 dage, hvorefter de klækkes. Efter yderligere 14-16 dage kan ungerne klare sig selv. Hannen og hunnen hjælpes ad med at ruge og opfostre ungerne, men hannen kan i enkelte tilfælde have to hunner.

Hvid vipstjert overnatter i store flokke udenfor ynglesæsonen - gerne i rørskove. I september/oktober flyver hvid vipstjert atter tilbage til middelhavsområdet for at overvintre.

Dansk navn: Rødstjert

Latinsk navn: (Phoenicurus phoenicurus)

Orden: Spurvefugle (Passeriformes)

Kropslængde: 14 cm

Levested: Europa og Asien samt afgrænsede områder i det nordvestlige Afrika

Rødstjernen er en let genkendelig fugl med dens farver. Rødstjerte-hannen kendes på det rustrøde bryst, den sorte maske, den hvide pande og den betongrå ryg. Hunnen er mere beigefarvet, men med en markant rød hale.

Rødstjerten er en af de første fugle, der synger om morgenen.

Rødstjerten trækker til Danmark omkring april/maj og forlader landet i august/september. Rødstjerten er en relativ ny ynglefugl i Danmark set i forhold til mange andre fugle. Den lever i løv og blandet skov, parker og haver, gerne i redekasser.

Rødstjerten yngler parvis og får et kuld om året. De lægger 5-7 blå æg i maj, og efter 13-14 dage er æggene ruget ud. 14-16 dage senere er ungerne klar til at klare sig selv.