Mejsekasser
Kassen passer til blåmejse, fyrremejse, sortmejse, sumpmejse og topmejse.
Hvis du vil lave en redekasse til enten blåmejsen, fyrremejsen, sortmejsen, sumpmejsen eller topmejsen skal du bruge forskellige ting:
- Brædder af ikke-imprægneret fyr eller gran
- Galvaniserede søm eller skruer (hvis du bruger skruer, så bor for, så træet ikke flækker)
- Et hulbor på 28 mm.
Bundens indvendige minimumsmål (bredde x dybde) bør være 10 x 15 cm (evt. 10 x 10 cm).
Kassens højde fra lågets underkant til kassens underkant bør være 30 cm.
Dybde fra flyvehullets nedre kant til kassens underkant bør være 22 cm.
Flyvehullets diameter bør være 2,8 cm.
Husk, at der bør være en revne eller huller i bunden, så evt. regnvand m.m. kan løbe ud.
Sæt ikke en siddepind ved hullet til fuglene, for det giver rovdyr mulighed for at komme i kassen.
Kassen bør placeres 1,5 meter over jorden. Åbningen skal vende mod nord eller øst.
Dansk navn: Blåmejse
Latinsk navn: Cyanistes caeruleus
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: Ca. 11,5 cm
Levested: Europa, Asien og Nordafrika
Blåmejsen er en almindelig standfugl i Danmark og ses ofte, bl.a. i folks haver.
Den kendes fra andre lignende fugle på den blå isse, den gule bug og den sorte streg igennem øjet.
Blåmejsens fortrukne levested er løvfældende og blandede skove, men den findes dog også i sjældne tilfælde i nåleskov. Den kendes nok bedst fra parker, krat og i særdeleshed i haver, hvor den er en flittig gæst ved foderbrættet om vinteren.
Blåmejsers primære føde om sommeren er insekter og især deres larver og edderkopper, som de også fodrer deres unger med.
Blåmejsers reder bliver bygget i hule træer, men de bruger også gerne en redekasse.
Blåmejsen lægger 7-14 æg omkring den 1. maj - et æg om dagen. Når alle æg er lagt, begynder hunnen at ruge. Det tager 12-14 dage, før æggene klækkes.
Når ungerne er næsten 20 dage gamle, hopper de ud af reden. Nu kan de selv flyve lidt omkring, men de gamle fodrer dem endnu et stykke tid.
Blåmejserne får næsten altid to kuld om året.
Dansk navn: Fyrremejse
Latinsk navn: Poecile montanus
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 11,5 cm
Levested: Europa og i et bredt bælte gennem Asien til Stillehavskysten og Japan
Fyrremejsen er en lille mejse, der ligner sumpmejsen, men den kan kendes på den lidt større "hagesmæk", og at "hætten" er mat sort frem for glinsende sort. Den bedste måde at kende dem fra hinanden er dog på deres kald.
Fyrremejsen lever - trods sit navn - i løvskov og blandet skov, men bliver i det meste af Skandinaven fortrængt til fyrreskov af sumpmejsen. Fyrremejsen er en udpræget standfugl, men strejfer dog længere væk end f.eks. Sumpmejsen.
I ynglesæsonen lever fyrremejsen af insekter, men udenfor ynglesæsonen lever den af frø og bær.
I Danmark yngler fyrremejsen kun i Sønderjylland, hvor den i modsætning til resten af Skandinavien fortrænges til pilemoser. Den bygger rede i huller i træerne eller laver selv huller i rådne træer.
Fyrremejsen yngler i perioden april-juni, hvor den lægger 6-9 æg. Efter ca. 13 dage, klækkes æggene. Ungerne er store nok til at klare sig selv efter ca. 18 dage.
Dansk navn: Sortmejse
Latinsk navn: Periparus ater
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: Ca. 11,5 cm
Levested: Europa og det nordlige Asien
Sortmejsen er en ret almindelig standfugl i Danmark og ses oftest i store nålebevoksninger. Det er den mindste af de europæiske mejser. Den kendes bedst fra f.eks. musvitten på den sorte hætte med den lange hvide plet i nakken, den grå ryg og det beige bryst.
Sortmejsen er en lille buttet spurv, der for det meste opholder sig på de yderste grene i store nåleskove. Den forekommer i Europa, det nordligste Afrika, Mellemøsten og i et bælte tværs over Rusland og Centralasien til stillehavskysten, Japan og sydpå til Kina.
Sortmejsens føde består om sommeren af insekter og edderkopper, og om vinteren lever den af frø, som den hamstrer.
Sortmejsen yngler i de fleste europæiske lande, men ikke i det nordligste Skandinavien. I Danmark yngler den i hele landet, men de største grupper findes ved Nord-, Vest- og Midtjylland ved de store nåleplantager.
Sortmejsen yngler i træhuller, men bruger også musehuller samt huller ved rødderne af træer. De lægger 7-11 æg, som de ruger på i ca. 14 dage. Efter 16-19 dage er ungerne gamle nok til at klare sig selv.
Dansk navn: Sumpmejse (tidligere gråmejse)
Latinsk navn: Poecile palustris (tidligere parus palustris)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: Ca. 11,5 cm
Levested: Størstedelen af Danmark, dog ikke på Bornholm. Desuden findes den Norge, Sverige, Vest-, Central- og Østeuropa, Tyrkiet og en lille bestand i det østlige Asien.
Sumpmejsen er en lille grå mejse, der er en almindelig standfugl i Danmark. Den har en sort hætte og sort "hagesmæk". Hagesmækken er mindre end på fyrremejsen.
Sumpmejsen findes i Danmark især i ældre løvskov med rig underskov. Sumpmejsen foretrækker de mere fugtige dele af skovene, hvilket gør den almindelig at se i blandt andet ellesumpe. Den kan dog også finde på at yngle i store gamle villahaver.
Sumpmejsen lever af insekter og edderkopper om sommeren og frø om vinteren. Den hamstrer store mængder bog og agern, som den gemmer i barken på gamle træer. På grund af sumpmejsens veludviklede hukommelse, kan den finde sine forråd igen i løbet af vinteren og leve heraf.
Sumpmejsen yngler i huller i træerne og lignende steder. Yngleperioden starter i april og slutter i juni. Sumpmejsen lægger 6-8 æg og ruger i ca. 13 dage, til ungerne er klar til at klare sig selv.
For det meste får sumpmejsen kun et kuld unger pr. sæson, men det sker dog, at den får 2 kuld.
Dansk navn: Topmejse
Latinsk navn: Lophophanes cristatus
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 10,5-12 cm
Levested: Størstedelen af Europa
Topmejsen er en almindelig ynglefugl i nåleskove i Jylland og på Fyn. Den er let genkendelig med sin karakteristiske sorte og hvide top. Topmejsen har desuden en sort "hagesmæk", ligesom sumpmejsen og Fyrremejsen. Topmejsen er den eneste lille spurvefugl i Europa, der har en tydelig top.
Topmejsen yngler kun i Europa, men dog så langt mød øst som til de nordlige Uralbjerge. Den mangler helt på Sjælland og resten af det østlige Danmark på grund af den spredningsbarriere, som Storebælt udgør.
Topmejsen lever af insekter og edderkopper om sommeren og laver forråd i revner i barken i løbet af efteråret ligesom sumpmejsen.
Topmejsen udhugger selv sine redehuller, i modsætning til andre mejser. Det er hunnen der står for denne opgave.
Hunnen lægger 4-6 æg i april-maj og ruger i 13-15 dage. Efter 16-20 dage kan ungerne klare sig selv.
Hvis du vil gøre en indsats for at berige den natur, du færdes i, er det en god idé at opsætte forskellige typer af kasser, som fugle og mindre pattedyr kan bruge som redekasser og/eller overnatte i.
