Høgeuglekasse

Navn: Hvinand

Latinsk navn: Bucephala clangula

Orden: Andefugle (Anseriformes)

Kropslængde: 46 cm

Levested: Udbredt i et bælte omkring Nordpolen, dog ikke på Grønland, Island og Beringstrædet. Yngler sporadisk sydpå til Tjekkiet.

Hvinanden er en ret almindelig dykand i Danmark. Den har et let genkendeligt hoved med en toppet isse. Den har gule øjne og er primært sort og hvid. Hannen har sort hoved med metalgrønt skær, og hunnen har et brunt hoved.

Hvinanden har fået dens navn efter den lyd, som dens vinger frembringer. Den er ret almindelig at se i Danmark, men den ses oftest om vinteren, hvor den overvintrer i Danmark, og under efterårstrækket.

Der skønnes at være omkring 60 ynglende par i Danmark, hvor de fleste befinder sig på Sjælland.

Hvinanden er en dykand, hvilket vil sige, at den dykker efter sin føde. Føden består af snegle, insekter, småfisk, vandplanter og muslinger.

Hannen kurtiserer hunnen i marts og april ved at kaste hovedet bagud og sprøjte med vand. I løbet af maj og juni, lægger hunnen 8-11 æg oppe i et hulrum i et træ eller i en redekasse. Det ene kuld unger de får om året, ruger hun ud i løbet af 29-30 dage.

Når æggene er klækket, springer ungerne selv ud af hulen og ned på jorden fra en højde på ca. 4 meter. Nede på jorden følger de efter hunnen ned til nærmeste sø eller å. Her bliver ungerne ved hunnen i 57-66 dage, hvorefter de kan klare sig selv.

Dansk navn: Lille skallesluger

Latinsk navn: Mergellus albellus

Orden: Andefugle (Anseriformes)

Kropslængde: 41 cm

Levested: Nordrusland, Sibirien, Findland, Norge, Sverige, Tyskland og Holland

Den lille skallesluger er en flot sort og hvid dykand. Den overvintrer i Danmark mellem 500 og 1000. De ankommer i november og december og forlader landet igen i marts og april.

Den lille skallesluger er på størrelse med en hvinand og er også nært beslægtet med denne, hvilket i sjældne tilfælde gør det muligt for dem at få unger med hinanden. Udfaldet af dette, kaldes en hvinsluger.

Den lille skallesluger lever af små fisk, som den dykker ned efter. Den søger føde på lavt vand i havet og ved rørskove i søer, hvor det er lettere at fange fisk.

Den lille skallesluger bygger rede i hule træer eller i redekasser. Den får et kuld om året og lægger æggene i løbet af maj. De 7-9 æg klækkes efter 26-28 dage. Herefter følger ællingerne med hunnen ned i vandet, hvor de lærer at søge efter føde selv, dog under opsyn af hunnen. Efter omkring 10 uger er ungerne flyveklare og kan klare sig selv.

Dansk navn: Høgeugle

Latinsk navn: Surnia ulula

Orden: Ugler (Strigiformes)

Kropslængde: 35-43 cm

Levested: Det nordlige Europa, Rusland, Sibirien til Stillehavskysten og videre østpå til Alaska og Canada.

Høgeuglen ses sjældent i Danmark, men kommer i visse år på besøg. Den er let genkendelig på det fint tværstribede bryst og de nærmest lysende gule øjne. Høgeuglen er ofte dagsaktiv og kan ses siddende i enkeltstående træer.

Høgeuglen minder i flugten om en stor spurvehøg. Den har "falske øjne" i nakken til at narre eventuelle fjender med. Den lever i områder, hvor der er birk og fyrreskov.

Høgeuglen lever primært af gnavere som mus og lemminger, men om vinteren udgør småfugle op til drosselstørrelse en stor del af dens føde. Den foretrækker at have adgang til sumpe, enge eller dale, hvor den kan jage.

Høgeuglen yngler ret tidligt på året og får kun et kuld unger om året. Den finder sig et hult træ eller en redekasse, hvor den lægger 6-10 æg i slutningen af marts. Den ruger på æggene i 25-30 dage og efter yderlige 25-35 dage, er ungerne flyveklare. De er dog afhængige af forældrene i 2-4 uger mere, før de kan klare sig selv.

Mens ungerne er i opvækst, skal man passe på, hvis man nærmer sig reden. Høgeuglen beskytter dens unger på en aggressiv måde, når den føler sig truet og angriber mennesker, hvis de forstyrrer for meget.