Gråspurv

Gråspurvekasse

Redekasse til gråspurve

Hvis du vil lave en redekasse til gråspurven, skal du bruge forskellige ting:

  • Brædder af ikke-imprægneret fyr eller gran
  • Galvaniserede søm eller skruer (hvis du bruger skruer, så bor for, så træet ikke flækker)
  • Et hulbor på 35 mm.

Bundens indvendige minimumsmål (bredde x dybde) bør være 10 x 15 cm, men hellere 15 x 15 cm.

Kassens højde fra lågets underkant til kassens underkant bør være 30 cm.

Dybden fra flyvehullets nedre kant til kassens underkant bør være 22 cm.

Flyvehullets diameter bør være 3,5 cm.

Husk, at der bør være en revne eller huller i bunden, så evt. regnvand m.m. kan løbe ud.

Sæt ikke en siddepind ved hullet til fuglene, for det giver rovdyr mulighed for at komme i kassen.

Kassen bør placeres 2 meter over jorden. Åbningen skal vende mod nord eller øst.

Gråspurvekasse