Bjergvipstjert

Bjergvipstjertkasse

Redekasse som kan bruges af både bjergvipstjert og vandstær.

Hvis du vil lave en redekasse til enten bjergvipstjert eller vandstæren, skal du bruge forskellige ting:

  • Brædder af ikke-imprægneret fyr eller gran
  • Galvaniserede søm eller skruer (hvis du bruger skruer, så bor for, så træet ikke flækker).

Bundens indvendige minimumsmål (bredde x dybde) bør være 20 x 15 cm.

Kassens højde fra lågets underkant til kassens underkant bør være 20 cm.

Dybde fra flyvehullets nedre kant til kassens underkant bør være 10 cm.

Flyvehullet bør være 10 x 20 cm.

Husk, at der bør være en revne eller huller i bunden, så evt. regnvand m.m. kan løbe ud.

Sæt ikke en siddepind ved hullet til fuglene, for det giver rovdyr mulighed for at komme i kassen.

Kassen bør placeres en meter over jorden under en bro eller lignende ved et vandløb. Åbningen skal vende mod nord eller øst.

Redekasse til bjergvipstjert og vandstær
Redekasse til bjergvipstjert og vandstær