Storvildtjagt i vandhullet

Vidste du, at vandhullet er spækket med glubske rovdyr?

IndskolingMed naturvejlederBiologiNatur/Teknologi

Klassetrin: 0.-2. klasse.

Fag: Natur/Teknologi og biologi.

Varighed: 1-2 timer.

Hvornår: April til oktober.

Lærerens rolle: Vi håber du er med til at fiske og hjælper børnene med at få øje på dyrene samt mindske eventuelle uroligheder.

Med net, akvarier, skeer og bakker går vi på jagt i naturcentrets vandhul, som oftest er spækket med lækre små vanddyr. Vi fisker og fanger, får våde fødder og hygger os med at få øje på dyrene.

Når vores arme ikke orker at løfte nettet mere, tager vi vores fangst med ind i Sciencehuset, hvor vi kigger på dem igennem stereolup på storskærm. Her fortæller vi nogle sjove historier om dyrene og finder ud af, hvem af dem der er det vildeste rovdyr.