Grønne Julerier på Naturcenteret

Tag din klasse med på en anderledes juletur, som foregår udendørs på Randers Naturcenter.

IndskolingMellemtrinUdskolingSpecialklassePå egen håndHåndværk og design

Information

Tag din klasse med på en anderledes juletur, som foregår udendørs på Randers Naturcenter. Der vil være fokus på naturmaterialer, håndværk, redskaber, bål, æbleskiver, bevægelse, fællesskab og meget mere… Målgruppen er 1-6 klasse.


Set-up er følgende:
Hver dag inviteres 10 klasser til at deltage i tidsrummet kl. 9-13 – der må meget gerne komme flere klasser fra samme skole.
Hver klasse får tildelt en plads med borde og bålsted – stedet er Jeres base hele dagen.
Klasserne vælger afhængig af alderstrin materialer til forskellige forløb på dagen. Som eksempler kan nævnes: snitte trænisser eller julemus af træ, flette julestjerne, juletræer eller guirlander af pil, bag æbleskiver og lav børnegløgg over bål.

Materialer og manualer er på Naturcenteret og du vælger som lærer selv hvilke og hvor mange aktiviteter din klasse kan overkomme. Grej og materialer til de forskellige forløb kan hentes ved en central ”jule-reception” i dagens løb, dette gælder også ingredienser til æbleskiver og børnegløgg.
Et par uger før afvikling af arrangementet modtager du som kontaktlærer en mail med en oversigt og manualer til samtlige aktiviteter – du har derved mulighed for at forberede dig hjemmefra på hvilke aktiviteter din klasse skal lave på dagen.


Medarbejderne fra Naturcenteret kan spørges om alt det praktiske undervejs på dagen, men du koordinerer som lærer selv klassens forløb og instruerer i aktiviteterne – du kender klassen.

Datoer:
Mandag d. 24/11
Tirsdag d. 25/11
Onsdag d. 26/11
Torsdag d. 27/11
Tilmelding: Efter” først til mølle” princippet til: Naturcenter@randers.dk


Tilmeldingsfrist 14/11.

Nærmere information hos:
Randers Naturcenter
Tlf. 89 15 47 48